Kærlighed - en myte eller en realitet?

Irule

Hmm... ja... jeg har altid spekuleret meget på hvad kærlighed er.. og jeg vil ikke sige at jeg er blevet ret meget klogere på det, selvom jeg er blevet ældre... altså jeg ved godt hvad kærlighed er i forhold til min familie og i forhold til mine nære venner... men det der med kærlighed til en som man kunne forestille sig at leve resten af livet sammen med... den er altså svær...

altså da jeg var yngre tænkte jeg på kærlighed som en form for jagt på "den eneste ene"... Hvor man forestiller sig at når vi er alene, så er vi kun halve mennesker, som søger efter den anden halvdel, og så når man finder dem, så er det et spørgsmål om magnetisme... så ved man bare at den er der... så er man "ment to be".

Jaaah... så blev jeg så klogere... jeg begyndte at se kærlighed som det der var mellem to mennesker som bevidst valgte at være sammen og valgte at kæmpe for at holde sammen... altså man kan sige at jeg anskuede kærlighed på en mere rationel måde... Men det holder bare heller ikke i længden... for der er nød til at være en form for "ægte kærlighed" før det holder... men hvordan definerer man kærlighed? det er det jeg hele tiden bliver ved med at vende tilbage til...

Og hvad med forelskelse? er det en definérbar ting? Hvad vil det sige at være forelsket...? På wikipedia defineres forelskelse som en blanding af stofferne oxytocin og endorfiner... og at det sker for at sikre artens overlevelse ved at få os mennesker til at danne par og producere afkom... men kan man så ikke være forelsket uden at have lydt til et forhold? -og hvorfor er det så så svært at forklare den følelse man har, hvis det er et simpelt spørgsmål om kemi?

Jeg forstår det ikke... forelskelse kan få en til at være helt oppe under skyerne, men det kan samtidig få en til at være helt nede i kulkælderen... Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde finder ud af hvad kærlighed er.. om det er en myte, eller en realitet... Men en ting er helt sikkert... It will always be a bumpy ride...