Wannabe Krøyer

Brainfart

Mit liv er et P. S. Krøyer maleri!

Alle de blå/grønne nuancer symbolisere opgaveskrivning. Med bare lidt kendskab til Krøyer og Skagen ved man at disse farver udgør cirka 70-80% af malerierne. Og så har jeg iøvrigt snart skrevet mere end den tilladte øvre grænse. Det er kort sagt noget lort!

Alle de mørke farver er den sygdom, jeg render rundt med for tiden.

Og alle de glade og lykkelige mennesker - det er mig!

På vej hjem fra skole i går aftes, snakkede jeg med Mathias om at være så glad for en ny ting, at man kan betegne sig selv som materiel lykkelig og dermed glad for hele livet. På den ene side er det forfærdeligt overfladisk, at man kan blive så lykkelig over noget der egentlig ikke er så vigtigt. Men hvis jeg skal retfærdiggøre mit indkøb af ny og større seng, ny og bedre cykel og tilsidst brugt og dybt unødvendig DS Lite + mario kart spil, så vil jeg måske sige følgende:

Det er jo et stort privilegium at jeg er i stand til at købe alle disse ny, fine ting. Og i virkeligheden har jeg slet ikke brug for dem. Jeg har allerede en cykel. Jeg har også en seng. Og jeg har en gammel gameboy color som jeg kunne lege med istedet for en nyere DS'er. Og nu hvor jeg er i stand til selv at købe alle disse ting, er det så ikke okay? Men hvad ville de fattige børn i Afrika ikke have gjort? De ville nok ikke bruge alle pengene på sig selv, men istedet donere halvdelen til et godt formål, fordi de ved hvordan det er at have ingenting. Jeg ved ikke hvordan det er! Jeg ved faktisk ikke ret meget om noget som helst. Hverken om fattigdom, livet eller Ds Lite.

Jeg kan faktisk ikke retfærdiggøre mine indkøb. Ikke uden at gøre brug af nogle latterlige undskyldninger om mig selv og mit liv. Og jeg har ikke lyst til at undskylde. Hvert fald ikke over mig selv. (kun hvis jeg siger noget ondt om andre).

Så ja.. jeg er materielt lykkelig og jeg er et pragt eksemplar på et egoistisk, senmoderne menneske. Og om et par dage er jeg endnu mere lykkelig, for så er min opgave afleveret.