hvad der sker ved en blogger når en medblogger, blogger udenom!

Brainfart
Er det her ved at være en en-mands-blog? Min medblogger, blogger udenom og hugger min cykel. Hun drikker sikkert også mit mælk bag min ryg ;-)
Men jeg er overbærende i dag. Og mega large (både mentalt og fysisk!)
I formiddags sad jeg og ventede på bussen, da en ældre dame satte sig ved min side. Hun begyndte at snakke om vejret. Og sine mange fysiske skavanker. Og rygning. Et par minutter inde i samtalen sluttede en artsfælle sig til selskabet og jeg blev hurtigt gelejdede ud af samtalen. De to ældre damer sammenlignede først sygdomme og fysiske ømheder (slidgigt, rygerlunger osv.) og fandt bagefter hurtigt ud af, at de, i deres unge dage, havde arbejdet i køkken sammen og så gik snakken ellers om deres gamle, fælles kollegaer.
Og til min store overraskelse var de utrolig glade for livet - tiltrods for vejrtrækningsproblemer, døde ægtemænd og lange trappeopgange.
Så på vej hjem i bussen kom jeg frem til, at jeg ikke vil lade min livsopfattelse påvirke af noget. Hvis disse gamle damer er i stand til at se lyst på livet tiltrods for alle problemerne der går dem imod, så kan jeg også!
Hvad gør det at min lejlighed er lidt dyr? eller at jeg kun har én bedsteforældre tilbage? Eller at det regner når jeg skal cykle hjem? Hvis jeg bare fortsætter med at se lyst på livet og de mennesker som er rammen for min hverdag, så er der vel reelt ikke noget at klage over?
Der er allerede gået snart 22år af min liv. Livet er for kort til klageviser og brok! Smil for fanden og vær' glad for at du overhovedet har et liv!


Glædelig solskins onsdag :D