Irule:
Why oh why er det lige at mennesker absolut skal være udstyret med det der kaldes følelser? -nuvel... vi har dem... deal with it... men hvorfor kan jeg ikke kontrollere dem... det er nok det mest latterlige ved hele konceptet...
okay, det er rart at være glad, det er rart at være forelsket. men hvorfor kan man ikke slippe for alle de negative aspekter af følelsesregisteret? Jeg gider ikke blive sur over ting, som jeg udmærket godt ved er dumt at blive sur over. Jeg gider ikke sidde i timevis og lave ingenting, fordi man ikke kan tænke på andet end sin vrede... Jeg gider ikke blive jaloux, for jalousi er nok også en af de mere fjollede følelser... -der er sjældent grund til det... og dog kan man alligevel føle et stik i maven når hende der den søde taler men ham man har et crush på... hvad end han ved det eller ej. Jeg hader at blive stresset, det er endnu en af de hersens latterlige følelser, som ikke hjælper på noget som helst... andet end at forstærke andre negative følelser...
og så den følelse jeg hader mest af alt... : at være ked af det.... -det der med at tude over ting, det huer mig bare ikke rigtigt... Da jeg var lille spurgte jeg min mor: "Hvorfor græder du aldrig?" så svarede hun: "Jeg har bare brugt alle mine tårer op". Det koncept kan jeg godt lide... hvis man lige tager et par dage, måske en uges tid, hvor man tuder konstant, så behøver man aldrig tude mere... if only it was so...
Men alligevel... her til sidst... man kan jo ikke leve uden følelser.. (selvom man til tider ville ønske det var tilfældet)... og når alt kommer til alt... så kan jeg sikkert ikke undvære dem alligevel...
tirsdag den 15. februar 2011
mandag den 7. februar 2011
søndag den 30. maj 2010
Kærlighed - en myte eller en realitet?
Irule
Hmm... ja... jeg har altid spekuleret meget på hvad kærlighed er.. og jeg vil ikke sige at jeg er blevet ret meget klogere på det, selvom jeg er blevet ældre... altså jeg ved godt hvad kærlighed er i forhold til min familie og i forhold til mine nære venner... men det der med kærlighed til en som man kunne forestille sig at leve resten af livet sammen med... den er altså svær...
altså da jeg var yngre tænkte jeg på kærlighed som en form for jagt på "den eneste ene"... Hvor man forestiller sig at når vi er alene, så er vi kun halve mennesker, som søger efter den anden halvdel, og så når man finder dem, så er det et spørgsmål om magnetisme... så ved man bare at den er der... så er man "ment to be".
Jaaah... så blev jeg så klogere... jeg begyndte at se kærlighed som det der var mellem to mennesker som bevidst valgte at være sammen og valgte at kæmpe for at holde sammen... altså man kan sige at jeg anskuede kærlighed på en mere rationel måde... Men det holder bare heller ikke i længden... for der er nød til at være en form for "ægte kærlighed" før det holder... men hvordan definerer man kærlighed? det er det jeg hele tiden bliver ved med at vende tilbage til...
Og hvad med forelskelse? er det en definérbar ting? Hvad vil det sige at være forelsket...? På wikipedia defineres forelskelse som en blanding af stofferne oxytocin og endorfiner... og at det sker for at sikre artens overlevelse ved at få os mennesker til at danne par og producere afkom... men kan man så ikke være forelsket uden at have lydt til et forhold? -og hvorfor er det så så svært at forklare den følelse man har, hvis det er et simpelt spørgsmål om kemi?
Jeg forstår det ikke... forelskelse kan få en til at være helt oppe under skyerne, men det kan samtidig få en til at være helt nede i kulkælderen... Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde finder ud af hvad kærlighed er.. om det er en myte, eller en realitet... Men en ting er helt sikkert... It will always be a bumpy ride...
Hmm... ja... jeg har altid spekuleret meget på hvad kærlighed er.. og jeg vil ikke sige at jeg er blevet ret meget klogere på det, selvom jeg er blevet ældre... altså jeg ved godt hvad kærlighed er i forhold til min familie og i forhold til mine nære venner... men det der med kærlighed til en som man kunne forestille sig at leve resten af livet sammen med... den er altså svær...
altså da jeg var yngre tænkte jeg på kærlighed som en form for jagt på "den eneste ene"... Hvor man forestiller sig at når vi er alene, så er vi kun halve mennesker, som søger efter den anden halvdel, og så når man finder dem, så er det et spørgsmål om magnetisme... så ved man bare at den er der... så er man "ment to be".
Jaaah... så blev jeg så klogere... jeg begyndte at se kærlighed som det der var mellem to mennesker som bevidst valgte at være sammen og valgte at kæmpe for at holde sammen... altså man kan sige at jeg anskuede kærlighed på en mere rationel måde... Men det holder bare heller ikke i længden... for der er nød til at være en form for "ægte kærlighed" før det holder... men hvordan definerer man kærlighed? det er det jeg hele tiden bliver ved med at vende tilbage til...
Og hvad med forelskelse? er det en definérbar ting? Hvad vil det sige at være forelsket...? På wikipedia defineres forelskelse som en blanding af stofferne oxytocin og endorfiner... og at det sker for at sikre artens overlevelse ved at få os mennesker til at danne par og producere afkom... men kan man så ikke være forelsket uden at have lydt til et forhold? -og hvorfor er det så så svært at forklare den følelse man har, hvis det er et simpelt spørgsmål om kemi?
Jeg forstår det ikke... forelskelse kan få en til at være helt oppe under skyerne, men det kan samtidig få en til at være helt nede i kulkælderen... Jeg er ikke sikker på at jeg nogensinde finder ud af hvad kærlighed er.. om det er en myte, eller en realitet... Men en ting er helt sikkert... It will always be a bumpy ride...
søndag den 23. maj 2010
Had til (biblioteks-) verden!!!!
Brainfart
... og så bliver man sgu en lille smule arrig, fordi Styrelsen for bibliotek og medier, i deres nyeste rapport Folkebibliotekerne i vidensamfundet, ikke fokusere på andet end de skide digitale medier.
At "informationsteknologi og digitalisering sætter rammerne for en stor del af den faglige udvikling i folkebibliotekerne. Gode it-kundskaber er derfor en basal medarbejderkompetence, og det er afgørende, at alle medarbejdere har mulighed for løbende opdatering af disse kompetencer".
Hvor fanden er litteraturformidlingen som medarbejderkompetence?? Jeg bliver sgu lidt arrig, når der lige pludselig kun skal være digitale tilbud på biblioteket!
Er sgu tilbøjelig til at holde med Johannes Riis, når han frygter at digitaliseringen af bibliotekerne, bliver bogen undergang.
Har næsten lige så ondt af bogen, som jeg har af de 20,5% nyuddannet lærer uden job!
... og så bliver man sgu en lille smule arrig, fordi Styrelsen for bibliotek og medier, i deres nyeste rapport Folkebibliotekerne i vidensamfundet, ikke fokusere på andet end de skide digitale medier.
At "informationsteknologi og digitalisering sætter rammerne for en stor del af den faglige udvikling i folkebibliotekerne. Gode it-kundskaber er derfor en basal medarbejderkompetence, og det er afgørende, at alle medarbejdere har mulighed for løbende opdatering af disse kompetencer".
Hvor fanden er litteraturformidlingen som medarbejderkompetence?? Jeg bliver sgu lidt arrig, når der lige pludselig kun skal være digitale tilbud på biblioteket!
Er sgu tilbøjelig til at holde med Johannes Riis, når han frygter at digitaliseringen af bibliotekerne, bliver bogen undergang.
Har næsten lige så ondt af bogen, som jeg har af de 20,5% nyuddannet lærer uden job!
Wannabe Krøyer
Brainfart
Mit liv er et P. S. Krøyer maleri!
Alle de blå/grønne nuancer symbolisere opgaveskrivning. Med bare lidt kendskab til Krøyer og Skagen ved man at disse farver udgør cirka 70-80% af malerierne. Og så har jeg iøvrigt snart skrevet mere end den tilladte øvre grænse. Det er kort sagt noget lort!
Alle de mørke farver er den sygdom, jeg render rundt med for tiden.
Og alle de glade og lykkelige mennesker - det er mig!
På vej hjem fra skole i går aftes, snakkede jeg med Mathias om at være så glad for en ny ting, at man kan betegne sig selv som materiel lykkelig og dermed glad for hele livet. På den ene side er det forfærdeligt overfladisk, at man kan blive så lykkelig over noget der egentlig ikke er så vigtigt. Men hvis jeg skal retfærdiggøre mit indkøb af ny og større seng, ny og bedre cykel og tilsidst brugt og dybt unødvendig DS Lite + mario kart spil, så vil jeg måske sige følgende:
Det er jo et stort privilegium at jeg er i stand til at købe alle disse ny, fine ting. Og i virkeligheden har jeg slet ikke brug for dem. Jeg har allerede en cykel. Jeg har også en seng. Og jeg har en gammel gameboy color som jeg kunne lege med istedet for en nyere DS'er. Og nu hvor jeg er i stand til selv at købe alle disse ting, er det så ikke okay? Men hvad ville de fattige børn i Afrika ikke have gjort? De ville nok ikke bruge alle pengene på sig selv, men istedet donere halvdelen til et godt formål, fordi de ved hvordan det er at have ingenting. Jeg ved ikke hvordan det er! Jeg ved faktisk ikke ret meget om noget som helst. Hverken om fattigdom, livet eller Ds Lite.
Jeg kan faktisk ikke retfærdiggøre mine indkøb. Ikke uden at gøre brug af nogle latterlige undskyldninger om mig selv og mit liv. Og jeg har ikke lyst til at undskylde. Hvert fald ikke over mig selv. (kun hvis jeg siger noget ondt om andre).
Så ja.. jeg er materielt lykkelig og jeg er et pragt eksemplar på et egoistisk, senmoderne menneske. Og om et par dage er jeg endnu mere lykkelig, for så er min opgave afleveret.
fredag den 21. maj 2010
Stress og jag ... og øl...
Irule
Jeg er træt, træt som et helt allerdomshjem... Jeg gider ikke skrive mere opgave, jeg vil bare ud og feste og drikke en øl! -der var tre piger i kantinen der snakkede om en kold Heineken den ene havde hjemme i køleskabet... JEG vil have en kold Heineken hjemme i køleskabet!
Det er jo et super godt udgangspunkt når man skriver bachelor opgave... NOT!!!! Jeg kan i princippet godt lide Bo(som jeg har døbt opgaven), men Bo og jeg har bare brug for en pause snart... Jeg ved godt at jeg sikkert kommer til at savne Bo når jeg er af med ham.. men lige nu cramper han bare mit space...
Anyways... jeg glæder mig super meget til han er afleveret og jeg kan komme til karneval. Jeg havde egentlig først tænkt at jeg ville være venus men nu er jeg jo lige pludselig gået hen og blevet "smækker lækker"(Gunvald 2010) med mit nye hår! (ARGH, jeg skriver citationer på selv i mit blogindlæg... damn you Bo!) Så min første indskydelse med at jeg skulle være den græske gudinde Venus er gået lidt i vasken, for jeg tror simpelthen at det er udenfor min kunstneristiske fårmåen at leve mig ind i rollen som venus med kort hår... så tænker jeg jo lidt... temaet er venus og mars... sådan lidt med modsætninger og sådan... Så måske jeg skulle være en kvindelig version af krigsguden Mars? -det kunne være super hot... men jeg ved så ikke om det er for besværligt at lave... hmm... måske... men det bliver først efter at Bo er afleveret...
Gad vide om jeg skal til fredagsbar i dag... det er nok Bo der bestemmer det for mig.. Jeg er også inviteret til fest i aften... men Bo kunne jo godt tænkes at være en kælling på det punkt... og sige at jeg ikke må tage afsted... BO! -du "kommer snart på en hvileplads"(Johnson)
og i dette tilfælde er det ikke Lis der er en so... men: Bo - den so
Jeg er træt, træt som et helt allerdomshjem... Jeg gider ikke skrive mere opgave, jeg vil bare ud og feste og drikke en øl! -der var tre piger i kantinen der snakkede om en kold Heineken den ene havde hjemme i køleskabet... JEG vil have en kold Heineken hjemme i køleskabet!
Det er jo et super godt udgangspunkt når man skriver bachelor opgave... NOT!!!! Jeg kan i princippet godt lide Bo(som jeg har døbt opgaven), men Bo og jeg har bare brug for en pause snart... Jeg ved godt at jeg sikkert kommer til at savne Bo når jeg er af med ham.. men lige nu cramper han bare mit space...
Anyways... jeg glæder mig super meget til han er afleveret og jeg kan komme til karneval. Jeg havde egentlig først tænkt at jeg ville være venus men nu er jeg jo lige pludselig gået hen og blevet "smækker lækker"(Gunvald 2010) med mit nye hår! (ARGH, jeg skriver citationer på selv i mit blogindlæg... damn you Bo!) Så min første indskydelse med at jeg skulle være den græske gudinde Venus er gået lidt i vasken, for jeg tror simpelthen at det er udenfor min kunstneristiske fårmåen at leve mig ind i rollen som venus med kort hår... så tænker jeg jo lidt... temaet er venus og mars... sådan lidt med modsætninger og sådan... Så måske jeg skulle være en kvindelig version af krigsguden Mars? -det kunne være super hot... men jeg ved så ikke om det er for besværligt at lave... hmm... måske... men det bliver først efter at Bo er afleveret...
Gad vide om jeg skal til fredagsbar i dag... det er nok Bo der bestemmer det for mig.. Jeg er også inviteret til fest i aften... men Bo kunne jo godt tænkes at være en kælling på det punkt... og sige at jeg ikke må tage afsted... BO! -du "kommer snart på en hvileplads"(Johnson)
og i dette tilfælde er det ikke Lis der er en so... men: Bo - den so
onsdag den 19. maj 2010
hvad der sker ved en blogger når en medblogger, blogger udenom!
Brainfart
Er det her ved at være en en-mands-blog? Min medblogger, blogger udenom og hugger min cykel. Hun drikker sikkert også mit mælk bag min ryg ;-)
Men jeg er overbærende i dag. Og mega large (både mentalt og fysisk!)
I formiddags sad jeg og ventede på bussen, da en ældre dame satte sig ved min side. Hun begyndte at snakke om vejret. Og sine mange fysiske skavanker. Og rygning. Et par minutter inde i samtalen sluttede en artsfælle sig til selskabet og jeg blev hurtigt gelejdede ud af samtalen. De to ældre damer sammenlignede først sygdomme og fysiske ømheder (slidgigt, rygerlunger osv.) og fandt bagefter hurtigt ud af, at de, i deres unge dage, havde arbejdet i køkken sammen og så gik snakken ellers om deres gamle, fælles kollegaer.
Og til min store overraskelse var de utrolig glade for livet - tiltrods for vejrtrækningsproblemer, døde ægtemænd og lange trappeopgange.
Så på vej hjem i bussen kom jeg frem til, at jeg ikke vil lade min livsopfattelse påvirke af noget. Hvis disse gamle damer er i stand til at se lyst på livet tiltrods for alle problemerne der går dem imod, så kan jeg også!
Hvad gør det at min lejlighed er lidt dyr? eller at jeg kun har én bedsteforældre tilbage? Eller at det regner når jeg skal cykle hjem? Hvis jeg bare fortsætter med at se lyst på livet og de mennesker som er rammen for min hverdag, så er der vel reelt ikke noget at klage over?
Der er allerede gået snart 22år af min liv. Livet er for kort til klageviser og brok! Smil for fanden og vær' glad for at du overhovedet har et liv!
Glædelig solskins onsdag :D
Er det her ved at være en en-mands-blog? Min medblogger, blogger udenom og hugger min cykel. Hun drikker sikkert også mit mælk bag min ryg ;-)
Men jeg er overbærende i dag. Og mega large (både mentalt og fysisk!)
I formiddags sad jeg og ventede på bussen, da en ældre dame satte sig ved min side. Hun begyndte at snakke om vejret. Og sine mange fysiske skavanker. Og rygning. Et par minutter inde i samtalen sluttede en artsfælle sig til selskabet og jeg blev hurtigt gelejdede ud af samtalen. De to ældre damer sammenlignede først sygdomme og fysiske ømheder (slidgigt, rygerlunger osv.) og fandt bagefter hurtigt ud af, at de, i deres unge dage, havde arbejdet i køkken sammen og så gik snakken ellers om deres gamle, fælles kollegaer.
Og til min store overraskelse var de utrolig glade for livet - tiltrods for vejrtrækningsproblemer, døde ægtemænd og lange trappeopgange.
Så på vej hjem i bussen kom jeg frem til, at jeg ikke vil lade min livsopfattelse påvirke af noget. Hvis disse gamle damer er i stand til at se lyst på livet tiltrods for alle problemerne der går dem imod, så kan jeg også!
Hvad gør det at min lejlighed er lidt dyr? eller at jeg kun har én bedsteforældre tilbage? Eller at det regner når jeg skal cykle hjem? Hvis jeg bare fortsætter med at se lyst på livet og de mennesker som er rammen for min hverdag, så er der vel reelt ikke noget at klage over?
Der er allerede gået snart 22år af min liv. Livet er for kort til klageviser og brok! Smil for fanden og vær' glad for at du overhovedet har et liv!
Glædelig solskins onsdag :D
Abonner på:
Kommentarer (Atom)